|
Velkommen til Televoms hjemmeside

Televom er en uformel klub for cykelmotionister med tilknytning til Skørping/Rebild-området. Vi prioriteter det sociale element og samværet på lige fod med selve cyklingen. Det er en forudsætning for medlemskab, at medlemmer forpligter sig til aktivt at tage del i samvær og sociale tiltag og arrangementer udenfor cykelsporten.

Vi kører en tur på et par timer hver lørdag formiddag. I sommerhalvåret (april-sept.) kører vi en tur ad de himmerlandske landeveje og i vinterperioden er det på mountainbike i Rold Skov / Rebild Bakker.

Lørdagsturene starter kl. 10.00 fra Enighedsvej 11, hvor dagens etape planlægges med eventuelle grupperinger. Efter turene samles vi til 3. halvleg i haven eller i klublokalet i kælderen, hvor dagens tur samt verdenssituationen i øvrigt bliver vendt over en øl.

 
© Televom 2010. All rights reserved. AzureX.dk